Opdateret: Foredrag - Rejs verden rundt med din dykning

af Peter Riis Mågård 19. april 2017 11:06
HUSK:
Bunden har arrangeret følgende:
Foredrag af Mads Odgaard, Partner i Kingfish Dive & Travel

Mads har dykket i alle dele af verden og vil på denne aften fortælle om, og vise billeder fra, sine mange spændende rejser med dykning rundt om i verden.

Dette er en unik chance for dig, der ønsker at få inspiration til at rejse ud i verden med din dykning. Hvad enten du er til farverige koralrev og pygmæsøheste eller til nærkontakt med verdens største dyr, så garanterer vi for fede førstehåndsberetninger, vilde historier og virkelig flotte billeder.

Man skal ikke tilmeldes. Man møder bare op.

Sted:
Miracle A/S
Skanderborgvej 232
8260 Viby J.
Entré gennem hoveddøren, derefter første dør på højre hånd (følg skiltningen)

Pris: 25 kr. (inkl. en sodavand/øl i pausen)
Dato:20-04-2017 Sted:Skanderborgvej 232 8260 Viby J.
Afgang:1900 Hjemkomst:2200
Pris:25 betales ved indgang Leder:Peter Riis Mågård

Tilmeld dig her

Tags:

Kategorier: Aktivitet

KVAK tur til Kreidesee

af Peter Riis Mågård 10. april 2017 11:42

I sidste uge gennemførte KVAK en af årets udenlands ture. Denne gang til den nedlagte kridtgrav Kreidesee ved Hemmore.

I to biler begav 6 KVAK’ere sig mod syd. 4 fra Århus med trailer, og to fra hhv Skanderborg og Aaberå. Planen var at køre lørdag meget tidligt, således der blev mulighed for to dyk lørdag, og igen to dyk søndag inden turen igen gik mod nord. I forhold til de 8 først tilmeldte, havde Mette og Søren desværre måttet melde afbud. Synd for dem. De gik virkeligt glip af en super tur.

Af os 6 der deltog, var det kun Johannes der tidligere havde været der. Begge gange havde sigten været ret dårlig, så det var lidt ”knald eller fald” denne gang.

Turen derned gik forholdsmæssigt fint. Der var ikke de store trafikale udfordringer. Den eneste tilbagevendende irritation var frk. GPS der konsekvent synes at vi skulle tage med færgen over Elben, og ikke køre gennem Elbtunnel. Men vi holdt hende stangen, og sattes os ud over hendes fremturen. Et enkelt pit-stop ved en lokal Bäckerei gav overskud til sidste del af turen. Vi ankom ca. kl. 11 og den tunge transport (Claus med trailer) dukkede op 20 min senere.

Efter ankomst indkvarterede vi. Vi havde valgt en 7 mands ferielejlighed. Den var indrettet i den gamle administrationsbygning. Samme sted var der også adgang til tørrestue mm.

Det var ganske fine forhold. Det tilhørende dykkercenter ligger ca. 400 meter væk, nede ved kridtgraven/søen. Her er der desuden fyldestation, dykkerbiks samt campingplads.

Vi tog lidt frokost og der blev holdt et kort krigsråd om den fremadrettede dykkeplan.

Herefter blev der givet dykkerbriefing og lavet hold: Undertegnede og Michael, Johannes og Claus, samt Jeppe og Uffe.

Herefter kørte vi ned til det valgte dykkested. Der er ved flere steder langs søbredden lavet P-pladser og tilhørende bade/dykkebro. På p-pladsen er der desuden flere borde til klargøring af udstyr. Generelt er der en god logistik omkring området, der gør det nemt at komme i/op samt at gøre klar.

Første dyk var jf. normal kutyme dagens dybe dyk. Vi valgte E4 således at vi kunne se på sigt, temperatur osv. Således at alle kunne få mest ud af det andet dybe dyk E3 (Der rüttler), hvor penetrering kunne være muligt. På E4 var der sat nogle campingvogne på forskellige dybder. Man kunne få 40 m+ på dykket.

Da jeg var dykkerleder, gik de andre to hold i først. Michael og jeg til sidst. Det viste sig at der var rigtig god sigt. Vandet var lidt varmere en forventet, men dog kun ca. 6 grader. Vejret var fint med sol, så der var også godt med lys på dykket.

Vi gik ned forbi en PC de var opstillet på ca. 15 meter, herefter ned omkring en campingvogn på ca. 35 meter. De andre campingvogne så vi ikke. Vi nåede dog lige i deco, men det håndterede opstigning og sikkerhedsstoppet næsten. Så det blev kun til to ekstra minutter på 4 meter.

Michael havde ikke fået sat hætten/kraven ordentligt, så der løb lidt luft ud og vand ind den vej. Ellers et fint dyk der lovede godt for de næste vi skulle have.

Michael fik dog ødelagt en af sine nye tørhandsker, så han besluttede at sidde over på næste dyk, og få dem lavet så han kunne komme med på dybden næste morgen.

Jeg fik ”lov” til at tagge på Johannes og Claus som tredje hjul på giggen.

En kop kaffe og enkeltflaskerne skulle have en genopfyldning. Herefter var jeppe leder på E2. Et lavere dyk langs med den gamle betonvej/SF-sten ned i graven. Dybden her blev max 20 m.

Langs sporet var der opstillet flere ”seværdigheder”. Bla. En kinesisk port på 5 meter. Vi blev enige om at det var en god markering af sikkerhedsstop dybden. Længere nede var der en sejlbåd, en spøgelsesskov, samt andre sjove småting.

På hjemturen mødte vi en re-breather på ca. 7 meter. Med det bailout setup han havde med, må han have været dybt, og længe. Sigten var igen rigtig fin.

Hurtig op af suppen, og ned til fyldestationen inde de lukkede kl. 17. Der skulle fyldes på, således at vi kunne komme på det dybe 35+ næste morgen.

Herefter tilbage til lejligheden, hvor Johannes var vært med jubilæums bobler, jordbærkage og chips for at fejre dyk nr. 200 J Stort tillykke til ham fra os alle.

Vi fik fortalt alle løgnerne fra dagens dyk mm. Jeg havde bla. også fået revet hul i mine tørhandsker. Det må være sket da jeg skulle ud af harness, for jeg havde ikke fået våde inderhandsker.

Nå, heldigvis havde jeg mine tro Mares trefingre handsker med som reserve. Så det gik da.

 

Vi blev enige om at aftensmaden var buffet på den lokale kineser. Det viste sig at være et godt valg. Fornuftig afstand, god mad og ok priser.

Da vi kom tilbage var alle mærket af køreturen, dybden og to dyk. Så da klokken var 2230 lå de fleste på skjoldet.

Næste morgen stod vi tidligt op. Fik morgenmad og gjorde klar. Vi skulle desuden være ude af lejligheden inden kl. 1000, så alle stumper blev pakket.

Vejret var rigtigt godt, så det lovede godt for dagens hoved dyk på den gamle kridtknuser, Der Rüttler. Vi var de første der kom op til p-pladsen. Her gik vi i gang og selv om der kom lidt tyskere til, nåede vi i som de første. Kun hold 3 med Johannes og Claus, fik delt dykket med de lokale. Der var dog ikke flere end at hold 3 også havde et rigtigt godt dyk.

Der rüttler er en gammel betonkonstruktion/ bygning der kan beses fra ca. 15 meter og ned efter. Der er parkeret en tippet lastvogn, således at det ser ud til at den lige har leveret en ladning kridt til knusning.


Sigten var super og dykket godt. Michael og jeg gik i som hold 1. Vi brugte lige lidt tid nok på vej ned, ellers var det super. Et godt og spændende dyk der sagtens tåler en gentagelse eller to.

På vej op mødtes vi med Jeppe og Uffe.

Herefter gik hold 3 i vandet. Johannes fik lavet en penetrering lidt længere ind end vi andre. Det gik fint og i god ro og orden.

 

Sidste dyk var et lavere dyk igen, E1. De tre potentielle CMAS*** startede dykket med at lave en bjærgningsøvelse af makker fra ca. 12 meter. Det var en meget god og ikke mindst udfordrende øvelse. Alle blev udfordrede i opdrift, trim mm. Så nu mangles ”bare” 1ste-hjælpen, så er vi på plads med ***.

 

Efterfølgende blev der pakket stumper og trailer. Herefter iværksatte vi forskydning mod kongeriget. Også denne gang ville frk. GPS gerne se færgen, men vi fastholdt stædigt at køre uden om.

Efter drop-off i Aabenrå, nåede jeg hjem lige til putte tid for ungerne der havde ventet på at sige godnat til deres far.

Alt i alt en helt perfekt tur og weekend. Og med den sigt vi havde, var det ikke sidste gang Johannes, eller vi andre for den sags skyld, tager til Kreidesee.

Vi ses under vandet

Peter

Tags:

Kategorier: Beretning | Foto

Besøg af Lokale- og anlægsfonden

af Jeppe Egendal 31. marts 2017 16:16
Lokale- og anlægsfonden er én af de fonde, vi søger penge hos til ombygning af Søsporten. Vi har for nylig indsendt en ansøgning til fonden på 2½ mio ex. moms.

Som led i fondens arbejde har de aftalt videointerview med Hother Hennings, formand for Aarhus Roklub.

Det ville derfor være godt, hvis vi kunne have lidt aktivitet i Kvak på dette tidspunkt - afprøvning af både, reperation af udstyr eller andet. Kajakkerne og roerne har også aktiviteter i huset.

Så hvis du har tid, må du gerne - sammen med andre - bruge en times tid i klubben til at vise flaget. Jeg kan desværre ikke selv deltage, men håber andre kan.

Jeppe

Dato:05-04-2017 Sted:Søsporten
Afgang:16:00 Hjemkomst:17:30
Pris:- Leder:Jeppe Egendal

Tilmeld dig her

Tags:

Kategorier: Aktivitet

Bådhallen åben igen

af Jeppe Egendal 25. marts 2017 13:24
Aarhus Kommune har i dag understøttet de bærende konstruktioner i bådhallen, så den igen er sikker at færdes i. Det betyder, at vi frit kan færdes i alle dele af bygningen uden fare.

Tags:

Kategorier: Beretning

BÅDHALLEN ER LUKKET PGA SAMMENSTYRTNINGSFARE!

af Mette Wraa Nielsen 23. marts 2017 19:48
Vi er i dag blevet meddelt at bådhallen er lukket indtil videre pga. sammenstyrtningsfare. Vi forventer, at problemet er løst igen lørdag eftermiddag. Det vil blive meddelt her på siden, når bådhallen igen er sikker at færdes i.

Vi må gerne komme i klublokalet hvis vi går gennem lakgangen.

Tags:

Kategorier:

Pakke udstyr og trailer til Kreidesee Hemmor

af Jeppe Egendal 20. marts 2017 12:27
Vi pakker udstyr på traileren og får en orientering om de forskellige dyk på turen.

CMAS*** er dykkerledere (Peter, Jens, Johannes og Jeppe) er dykkerledere på de enkelte dyk og forbereder sig på dette.

Dato:27-03-2017 Sted:Søsporten
Afgang:20:00 Hjemkomst:21:30
Pris:- Leder:Jeppe Egendal

Tilmeld dig her

Tags:

Kategorier: Aktivitet

Ærøsundfærgen

af Jeppe Egendal 18. marts 2017 14:44
Vi prøver igen på Ærøsund. Se info her:
http://www.dyk-sydfyn.dk/32-om-m-f-ærøsund.html

Udstyr skal være pakket på traileren og båden være klar, så vi kan køre senest 7:15.

Du medbringer selv madpakke og drikkevarer til turen.

Dykkerleder: Jeppe

Skriv til Jeppe, hvis du har mulighed for at lægge bil til.

Dato:20-05-2017 Sted:Ballen Havn
Afgang:07:00 Hjemkomst:18:00
Pris:Benzin til bil og båd Leder:Jeppe Egendal

Tilmeld dig her

Tags:

Kategorier: Aktivitet

Lukning af bådhallen

af Jeppe Egendal 14. marts 2017 15:10
Vi har fået nedenstående meddelelse fra Hother Hennings - formand for Aarhus Roklub:

"Ejvind Nielsen har efter samråd med Morten Toftegaard Hansen (Aarhus Kommune) besluttet at lukke bådhallen ugen ud, pga. sammenstyrtningsfare. 

 

Når entreprenøren er færdig med at ramme spuns i, bliver der taget stilling til  adgangen til bådhallen igen.

Det betyder at vi ikke må færdes i bådhallen, og at rospinning mv. derfor ikke kan afvikles.  Det er aftalt at dykkerne gerne må gå ind i deres rum, af den korteste vej, ad lakgangen. 

 

Aarhus Roklub har fået lov til at flytte bådene over i den østlige side af bådhallen, efter arbejdstid, hvor der ikke bankes spuns i. 

Jeg har lovet at vi skilter, så vores medlemmer ikke færdes i bådhallen."

 
Der skulle ikke være fare for vores KVAKS udstyr og både, som ligger i den østlige side af bådhallen. Hvis I alligevel ønsker at afhente udstyr kan det ske gennem porten eller via den korteste vej fra lakgangen.

mvh

Jeppe 

 

Tags:

Kategorier:

Speedbåds certifikat

af Per Voss 8. marts 2017 13:41
Der vil ske stramninger i forhold til udstedelse af certifikater. En artikel der ligger under kurser/speedbåd fortælle lidt om forholdene.

Tags:

Kategorier:

Opdateret: Dykning i Kreidesee Hemmor

af Peter Riis Mågård 8. marts 2017 12:46
Nu må det være tid til at vi skal ned og se hvad der er at se i Heemmor. der er tale om en 2-dags tur, så der bliver noget med overnatning, spisning mm. dette skal ses som en forhånds tilmelding så vi kan finde ud af overnatning osv.

Endelig tilmelding og indbetaling af depositum på 500,- d. 15 MAR 2017.
HUSK: der skal bruges to separate luftkilder (to 1ste og 2nd trin).
Enten flaske ventil med to udtag, flaske + pony eller dobbeltsæt!!

https://www.kreideseetaucher.de/
Dato:01-04-2017 Sted:Kreidesee-hemmor v. Hamburg
Afgang:6.00 Hjemkomst:næste dag 21.00
Pris:kommer senere Leder:Michael W. Heilbuth

Tilmeld dig her

Tags:

Kategorier: Aktivitet

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg