Vedtægter

§ 1.
Klubbens navn er "KVAK".
Klubbens hjemsted er århus.

§ 2.
Klubbens formål er at fremme undervandsporten og sikkerheden under dens udøvelse, samt foranledige aktiviteter, der vedrører dykning.

§ 3.
Som medlemmer kan optages personer, der minimum er i besiddelse af et CMAS 1* certifikat, eller et certifikat svarende til PADI Open Water Diver, eller andet som direkte kan konverteres hertil. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere herfor. Personer, som optages som medlemmer, skal være godkendt af en enig bestyrelse.

§ 4.
Stk. 1: Aktive medlemmer: Medlemstal afgøres af generalforsamlingen.

Stk. 2: Passive medlemmer: Kan optages af bestyrelsen, hvis denne skønner, at vedkommende har en tilknytning til klubben, der taler herfor. Passive medlemmer har ikke stemmeret, ikke ret til klubnøgle, og kan ikke dykke med apparatudstyr i klubben (en enig bestyrelse kan dog give tilladelse til, at elever/kursister, som er passive medlemmer, kan dykke med apparatudstyr i klubregi). Passiv kontingent er en tredjedel af det til enhver tid gældende for aktive medlemmer.

Stk. 3: Æresmedlemmer: Indstilles af bestyrelsen og godkendes af general- forsamlingen. Som æresmedlemmer kan optages personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats for klubben. æresmedlemmer har ikke stemmeret. Afstemning om æresmedlemmers optagelse skal være skriftlig. æresmedlemmer er kontingent fri.

§ 5.
For klubbens medlemmer gælder Dansk Sportsdykker Forbunds sikkerhedsregler. Ligeledes er der gældende regler for at den enkelte dykker, dykker efter hans/hendes certifikat. Overtrædelse eller grov tilsidesættelse af disse regler kan medfører eksklusion

§ 6.
Klubbens medlemmer kan ved brug af klublokale og klubfaciliteter drages til ansvar for evt. misligholdelse / misbrug. I grove tilfælde kan misligholdelse / misbrug medføre eksklusion.

§ 7.
Eksklusion besluttes af en enig bestyrelse, og dennes afgørelse kan ankes til en ordinær/ekstraordinær generalforsamling efter gældende regler.

§ 8.
Kontingentet, der er månedligt, fastsættes på generalforsamlingen med almindeligt stemmeflertal. Efter 3 måneders restance kan medlemskabet annulleres. Enhver restance til klubben medfører tab af stemmeret på den ordinære generalforsamling. Ekstra kontingent kan indkræves af en ekstra-ordinær generalforsamling. Optagelsesgebyr andrager Kr. 950,-.

§ 9.
Klubben vælger ved almindelig stemmemajoritet, for to år ad gangen, blandt sine aktive medlemmer, en bestyrelse bestående af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og to bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted. Valget sker på den ordinære generalforsamling efter følgende metode:
På lige årstal: Formand, sekretær og et bestyrelsesmedlem.
På ulige årstal: Næstformand, kasserer og et bestyrelsesmedlem.
Generalforsamlingen vælger ligeledes blandt sine aktive medlemmer for ét år ad gangen to suppleanter til bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.

§ 10.
Generalforsamlingen vælger ligeledes to revisorer og en revisor-suppleant for ét år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

§ 11.
Bestyrelsen kan ikke tage vigtigere beslutninger vedrørende større økonomiske posteringer end kr. 10.000,00. Såfremt beløbet er større end det angivede, skal dette forelægges en generalforsamling. I udpræget presserende tilfælde kan der ses bort fra denne regel. Bestyrelsens beslutning skal da snarest søges sanktioneret på en ekstraordinær generalforsamling.

§ 12
Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af oktober måned, og skal indvarsles senest 21 dage i forvejen. Indvarslingen skal ske skriftligt til hvert medlem. Forslag til dagsorden skal være bestyrelsen (formanden) i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen udsender dagsorden 5 dage før generalforsamlingen.

§ 13.
Stemmer kan afgives ved skriftlig fuldmagt eller pr. brev, som skal være bestyrelsen i hænde før afstemningen begynder.

§ 14.
Bestyrelsen kan til enhver tid indkalde til en ekstraordinær general forsamling. Desuden kan en tredjedel af de aktive medlemmer begære en ekstraordinær indkaldt. Begæringen derom skal skriftligt tilstilles bestyrelsen, som senest 8. søgnedag herefter, udsender indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling.

§ 15.
Beslutning om lovændringer kan kun foretages på en generalforsamling. Til vedtagelse af lovændringer kræves mindst to tredjedel af de fremmødte stemmeberettigede medlemmers stemmer, eller mindst halvdelen af hele det stemmeberettigede medlemstal. De ønskede ændringer skal bekendtgøres i indkaldelsen til generalforsamlingen.

§ 16.
Klubbens ophævelse kan kun foretages på en generalforsamling. Såfremt klubben ophæves, skal aktiver såvel som passiver deles mellem klubbens aktive medlemmer.

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg