Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Tobiser i bugten

af Per Voss 3. maj 2011 09:07
Maagaarrd og undertegnede var de eneste til mandagsdyk igår, Nogen var blevet arbejdsramte og måtte melde fra. Vi besluttede alligevel at hoppe i vandet så vi gjorde grejklar og pakkede bilen for at køre til marselisborg. Det er altid lidt spændende, om man nu kan finde alle stumperne efter de har overvintret endnu en gang i klubben. men det hele var der i de mængder der skulle være til stede. Vel ankommen til marselisborg får vi kæmpet os i grejet, og vandre imod vandet, hvor koldt mon det er ? nå det bliver ikke noget problem hvis det er koldt, vi har det begge varmt i tørdragt og høj sol. vi besluter os for en simpel lige ud og ind strategi og vælter i. Jeg havde regnet med et lille gys men det udeblev.. ? På 3 meter vand ca 15 m fra kysten der vi de første støvskyer, der bliver flere og flere og til sidst når vi at se årsagen Tobis. De ligger i sandet med hovedet oppe over sandet , når vi nærmer od føler de sig max presset og sætter af som små raketter, det ser mægtig sjovt ud. elelrs er bunden øde, hist og her en krabbe og en søstjerne, og sjældnere en lille tangtot, ikke meget at se på da vi efterhånden når ud over de 7 m vand, så vi vender og svømmer tilbage gennem tobis bæltet. Peter finder en stor flad, men da han "fanger" den viser det sig at være en krydsfinerplade med form som en fladfisk, beboet af 3 tobiser nedenunder. vel tilbage på stranden diskuterer vi hvorfor vi egentlig ikke frøs - vi kigger på computer 12° på det dybenste så den tykke underdragt var slet ikke nødvendig, og så havde jeg heller ikke haft problemer med for lidt bly på tilbageturen. Peter trænede i maskeskift på vejen ind, og kan herefter komme med det lille fif at manogså skal huske at spytte i reserven hvis man ikke vil have den skal dugge ! Jeg fandt ud af at det nok var på tide at få serviceret min reserve regulator, der sivede under hele dykket, blot på turen fra navdet til bommen hvor bilen stod, brugte den 5 bar på min 2*7 ! Vel tilbage i klubben var der så småt begyndt at komme folk, nogle skulle reparere sæbestedet, men der skulle mere til end man umiddelbar kunne klare på en ½ time så det blev ikke lige til noget. Alt i alt en fin lille tur i det fine forårsvejr. /voss

Tags:

Kategorier: Nyhed

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg