Tag cloud

Tidligere indlæg

 

De kom, de så og de blev ved med at kigge.

af Peter Riis Mågård 3. juni 2011 08:32

Så blev det Kr. Himmelfarstdag – fridag. En fridag nogen brugte på haven, nogen på at passe familiens børn, andre på Sculptures by the Sea. En lille flok valgte dog at sætte hinanden i stævne, for at sejle ud på Bugten og se på rustne gamle jernklumper, der engang havde været skibe. Kenneth, Claus, Søren og undertegnede mødtes i klubben kl. 0800 for at få noget ud af dagen. Vi hang dog lidt i bremsen, og kom først fra havnen lidt i 9. Vi oplevede dog ved selvsyn at pomfritten stadig findes. Han var nede for at fylde flasker til ham og fruen. Skulle hilse alle fra ham.

Til Norsminde det gik, for Claus, Søren og den nye bådtrailer lige en sløjfe hjem over klubben for at få GPS med….), fik sat båden i ved det gamle (og gratis) slæbested. Da koordinaterne på Ellen Dyer skulle indtastes, ramte virkeligheden igen. På vragguiden.dk er det ikke altid de nyeste positioner der er opgivet, og nogen i en datum fra før Ruder Konge var knægt (som min gamle seniorsergent sagde: ”Mine herre – husk de tre K’er KONTROL – KONTROL – KONTROL). Nå vi prøvede at finde den pågældende datum i GPS, fik noget der lignede noget, og stod ud fra havnen.

Det gik godt mod Tunø. Båden gik godt og selv om der var nogen dønninger, var det ikke slemt. På den indtastede koordinat gav ekkoloddet udslag. Perfekt tænkte vi, det her går godt. AHHH – HYBRIS!!!!! Søren og jeg fik udstyr på, væltede i, gik ned langs ankerrebet og der….. lå der en masse store sten. Det var dem der havde givet udslag, og ikke fru Ellen. Satte linehjulet på ankeret og søgte i forskellige retninger, men hun var der ikke. Hmmm op igen og lad os prøve at finde hende via en anden koordinat og datum. Vi kom op i båden, diskuterede hvad vi skulle. Imens gjorde vægten af de andre tre og deres udstyr at der slog en del dønninger ind over hækken, og båden blev fyldt godt op med vand. (De andre kom med en del fuldstændigt horrible udtalelser, der ikke på nogen måde har hold i virkeligheden om vægten af mit 2x15 og indvirkningen på båden). Nå men vandet kom også ind i bænkkisten foran på båden. Det er nok noget MAT-udvalget lige skal have set på. Det el-installationer der er så ikke ud som om de bør ligge under saltvand. Nå det gik, Sørens værktøjskasse, min taske og hvad værre var, vores kage blev oversvømmet. Vi besluttede at sejle til den nye position.

Også her gav ekkoloddet udslag, så det måtte da give pote. Claus og Kenneth i. Oppe i båden fik Søren og jeg lidt frokost og en kop kaffe UDEN KAGE. De andre havde dømt 2x15 til at stå i stævnen, så denne gang kom der ingen dønninger ind over.

Boblerne kom tilbage mod båden, og de hvide flasker begyndte at kunne skimtes lidt nede. Op kom de, og med samme resultat som sidst, dog ingen sten. Alle kom på plads i båden og efter et ø-råd besluttede vi at sejle hjem ad. Da vi ikke kunne stole på de koordinater vi havde, og tiden begyndte at tikke lidt hurtigere, gik det ad Norsminde til. Vi blev nødt til at flytte lidt om på flaskerne, for ikke at Sørens fod skulle knuses under dem når de hoppede i bådens bevægelser i bølgerne.

Hjem kom vi, op kom båden, mod KVAK det gik. Dog lige ind og tanke. Vi havde kun brugt 35 liter, men i dag er det jo en mindre formue så over 300,- fik vi da lov at erlægge.

Fik båden og trailer (bremser mm.) skyllet. Det samme med egne stumper. En god dag på trods af det minimale vrag udbytte. En positiv oplevelse var dog håndspillet på den ny trailer. Det virkede perfekt.

Ting der lige bør kigges på:

-          Alle skal kunne betjene GPS i alle dens facetter (AKT-udvalget foranstalter en UDD aften)

-          MAT-udvalget skal se på at få tætnet bænkkassen

-          Søg positioner hos de andre klubber mm. Så det ikke er det der gør om vi finder/ikke finder vragene

-          Justering af bæreruller og vejhjul på trailer.

width="299"
width="298"

Tags:

Kategorier: Nyhed

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg