Tag cloud

Tidligere indlæg

 

En lille tur til Skotland.

af Peter Riis Mågård 21. juni 2011 06:57

Fredag mødtes vi 8 spændte deltagere til en aften i selskab med den ædleste udgave af alkoholen, Scotch Single Malt. For nu at kunne holde hele turen, blev der serveret et lille pølsebord mm. Først.

Turen startede med lidt fif til hvordan man kan få et hint om alder, styrke mm. Herefter lidt om hvad whisky egentlig er og har været samt lidt om produktionen. I løbet af turen kom vi forbi følgende destillerier fra de 5 regioner:

-          EDRADUR og deres alm. 10 års aftapning

-          SPRINGBANK, deres lidt atypiske CV, altså blanding af flere af destilleriets andre malt fra 6 til 20 år

-          ARRAN, doneret af formanden, en fadstyrke ø-whisky

-          BENRIAC, en blød og rund 12 års Speyside, der efterfølgende blev valgt til klub whisky og er i baren

-          BOWMORE, Aftenens 16 års røgede indslag fra Islay.

De fleste syntes godt om de valgte malt, Sanne forsøgte sig endog ud i den svære kunst at blende whisky (hældte hovedparten af hver op i et glas efter at have smagt og udtalt: den kan jeg heller ikke lide).

Efter smagningen var der tid til at fordybe sig i de valgte malt, og smage lidt ekstra. I den gode stemning der opstod blev det besluttet at aktivitets udvalget afholder en whisky smagning igen senere på året og at der bliver holdt en rom smagning også.

Tak til de deltagende for engageret deltagelse, både i smagning men også uddybende spørgsmål om dette og hint.

Aktivitetsudvalget håber at se endnu flere til næste smagning end de 11% af de aktivt anførte på hjemmesiden der deltog.

Vi ses i vandet 
Peter

Tags:

Kategorier: Nyhed

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg