Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Det var helt sikkert.

af Peter Riis Mågård 22. november 2011 10:27

Mandag, ikke noget at råbe hurra for. Havde det ikke været for små colombianske knuste blomsterfrø med overhældt med 95 grader varmt vand og det faktum at Bossen igen kommer på turné, var den nok bare blevet en blandt mange. Og så alligevel ikke helt. Der var jo aktivitets aften til klubaften. Denne gang om sikkerhed i klubben.

Efter en lang dag, var visernes vandring nået til omkring 1910, tid til at tage hjemmefra og ned til havnen.

Vi mødtes ved 20 tiden. Claus havde æren af aftenens undervisning/repetition. Tilstede var kommet Per, Jeppe, Asger, Søren, Jens, Uffe, hjemvendte Sara og undertegnede. Første punkt var gennemgang af oxyboxen. Både brug af og vedligeholdelsen af den. Desuden blev der diskuteret indhold af den lille 1ste hjælpskasse der ligger i kufferten. Vi besluttede at få lavet en separat ”tur-kasse” med forskellige ting til 1stehjælp og anden force-majure. Så blev der gennemgået tørboxen til båden. Brug af startsnor til motor, nødblus og generelt alarmering. Herefter gik vi igennem bygningen og HFI relæet.

Asger, Jeppe og Søren hoppede i dresset og tog et natdyk, vist nok på molen. Vi andre satte os og så lidt dykkerfilm med Cousteau den yngre.

En fin aften. Tak til dem der kom ned og deltog. Der skal igen lyde en opfordring til at komme ned og deltage i klubaftenerne, specielt på de dage hvor der er planlagt aktivitet.
Men en god aften var det. Det er helt sikkert.

Aktivitetsudvalget
Peter  

Tags:

Kategorier: Aktivitet

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg