Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Trængsel i klubben.

af Peter Riis Mågård 17. januar 2012 16:26

Så blev det mandag igen. Denne aften bød på ”Kinder Überraschung”, hele tre ting på en gang: Bestyrelsesmøde, flaskeeftersyn og opstartsmøde for klubtur 2012.

Bestyrelsesmødet gik vist fint, flaskeeftersynet var hurtigt overstået, da det kun var min ene 15l der var klar. Materialeudvalget skal indskærpe at man får set sine flasker efter hvert år. I hvert fald de flasker man ønsker at dykke med i klubregi.

Så da bestyrelsen var færdig med deres møde, var der faktisk mange tilstede, ca. 17.  Der var run på baren, der skal have købt ind inden på mandag. En del god løgnehistorier blev udvekslet, hvorefter mange blev og deltog i diskussionen om præmisser for (for)årsturen 2012. Sanne havde indkaldt til mødet. Flere forslag kom på bordet. Der var en efterspørgsel på at kunne kombinere de dybe vrag dyk med nogen lidt mere tilgængelige dyk. Mette og Michael havde en del erfaring med Kristiansand, så efter lidt frem og tilbage var det stedet vi endte med. Tidspunktet blev Kr. Himmelfartsferien. Vi tager af sted og kommer hjem igen søndag aften.

Vi ser på forskellige muligheder fsva. Båd og underbringelse. Dette vil blive meddelt via hjemmesiden. Prisen tilstræbes at blive på omkrig 2500.

Her efter sluttede aftenen. Vildt hyggeligt med så mange. Håber vi ses på mandag til fotokonkurrencen.

Vi ses under vandet

Peter

Tags:

Kategorier: Nyhed

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg