Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Endnu en dejlig søndag

af Jeppe Egendal 12. februar 2012 17:10
Sanne og jeg havde sat hinanden stævne ved Marselisborg. Grødisen var væk, til gengæld var der en meget emsig ældre mand, der påpegede, at vi havde glemt dykkerflaget! Selvfølgelig ikke godt, men han var temmelig insisterende og Bisgaard var godt på vej op i det røde felt.
Nå, vi fik verfet den selvbestaltede politimand af og fik sænket os ned i det friske vand. Temperaturen var omkring 1 grad C, og sigten udmærket. Der er ikke meget liv på bunden af bugten på denne tid af året - en børsteorm og nogle tanglopper kunne vi se.

Efter 25 minutter var vi tilbage ved opstigningsstedet, og da solen skinnede, var den en fornøjelse at gå tilbage til bilerne og få en fortjent kop kaffe.

Så endnu en dejlig søndag, hvis der er nogle, der er friske på en tur næste søndag, så er jeg med.

Jeppe  

Tags:

Kategorier:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg