Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Lillebælt - Altid et dyk værd

af Mette Wraa Nielsen 2. april 2012 09:47

Jeg havde sat folk stævne kl. 07.00 i klubben, hvilket åbenbart ikke afskrækket nogen, for ikke mindre end 10 mand/kvinder (inkl. jeg) havde tilmeldt sig turen til Lillebælt. Efter lidt fumlen rundt, fylden flasker, pakken bil og båd var vi nede på, at nøjes med at 3 biler skulle trille mod Lillebælt. Vi kom fra klubben kl. ca. 8 og mod Lillebælt det gik i fordrageligt tempo. Med 3 tøser på turen var vi selvfølgelig nødt til at holde ind, mest for købe at morgenbrød ved Statoil i Fredericia. Derefter kørte vi ned til Ammoniak Havnen som var målet for dagens tur.

 

Båden blev smidt i vandet, hvorefter vi kørte hen og parkerede på P-pladsen som blev dagens base. Vejrguderne var nogenlunde med os og selv om dagen bød på små byger holdt set stort set tørt. Med den store mængde dykkere (stadig overrasket over det store fremmøde) fik vi sat makkerholdene. Hold 1.1 var Jeppe og Jens D, hold 1.2 var Voss og Uffe, hold 1.3 var Anette og Jens F. Michael og formanden stod for at være overfladebøjer (aka bådfører). Tilbage på land blev Sanne og undertegnet. Mens vi sad og ventede trillede Johannes H ind på pladsen (og så var vi 11 dykkere!!!) og så blev hold 2 ændret, så at hold 2.1 blev Sanne, Michael og jeg og hold 2.2 blev formanden og Johannes.

 

Da hold 1 begyndte at komme i land var stemningen høj. Det havde været godt dernede i dybet. Langt om længe kunne vi andre så komme i udstyret og gå i. I båden var det nu Voss og Jens F der agerede overfladebøje. Vi andre kom i vandet, men for eget vedkommende blev det en kort affære, da jeg havde problemer med trykudligningen. Så lige som jeg havde vinket farvel Sanne og Michael, drejet rundt og påbegyndt min opstigning, klarede problemet op og ørene ville gerne dykke med. Kæk vente jeg rundt og håbede at fange de to, men der var de forsvundet i dybet. Så med gode øre, tippede jeg ud over kantet og tilbragte et par minutter med at kigge på væggen inden jeg gik op og lagde mig tilrette på 5 meter og ventede på mit sikkerhedsstop skulle tikke ned. Øv øv øv hvor var det surt når nu jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften. Pyt skidt. Jeg havde nydt mine minutter alene på havets bund.

 

Hold 1'erne var i fuld gang med at spise deres medbragte mad, da jeg kom tilbage til dem. Og snart efter kom de sidste hold 2'er også retur. Der var ingen tvivl om at alle (også jeg) havde haft det fornøjeligt. Uffe og Jens D skulle kun have et dyk, så de fik pakket deres udstyr sammen og efter lidt tid sagde de farvel og kørte mod Århus. De resterende hold 1'er fik sig gjort klar til at hoppe i vandet igen og igen tog Michael og formanden rollen som overfladebøje. Johannes skulle også kun have et dyk og så efter de andre var smuttet i vandet, sagde han også farvel og tak for i dag og begav sig hjem over. Vi glæder os til at se ham i Norge til maj.

 

Da hold 1'erne kom op var Anette fy og flamme. Hun havde set marsvin derude. 3 stk. mente hun. Nogle var mere af den opfattelse at hun nok havde en anelse dybderus, men da det nu var 1. april var der tale om et forsøg på en aprilsnar, som enkelte var godt på vej til at falde i.

 

Formanden besluttede sig for at blive på land, da 2'erne skulle i igen men jeg var klar!!! Jeg havde jo ikke rigtig haft et rigtigt dyk endnu. Så i vandet kom Sanne, Michael og jeg. I båden var det denne gang Anette og Jeppe der agerede overfladebøje. Dog var det blevet ret lavvande, så der skulle kæmpes for at få båden trukket ud. Igen drillede ørene, men vi havde aftalt at de andre ville vente til jeg var klar. Jeg måtte kæmpe lidt, og lige som det kørte for mig, opdagede jeg at jeg havde glemt min tørdragtsfeeder. Heldigvis kan sådanne småting klares under vandet og vi kunne påbegynde dykket. Michael tog føringen, Sanne lå lidt bagved og sidst lå jeg. Det var skønt. Der var masser af liv. Ulk og panserulk lå og dovnede den i det kolde vand. Edderkopkrabberne kiggede på og masser af små fisk og goblere hyggede sig de kolde vandmasser. Væggen er som altid et besøg værd og søpungene hang i store orange klaser. Vi tullede afsted i adstadig tempo og lod strømmen føre os. På et tidspunkt så jeg en skrubbe der kom svømmende mod mig, efter at have observeret den et øjeblik, kiggede jeg igen fremad og fortsatte mit dyk. Pludselig var der noget der fangede mit øje. En bevægelse under mig. Jeg kiggede ned og så skrubben havde taget følgeskab med os. Det fortsatte den med et stykke tid, muligvis i håbet om at vores finner ville hvirvle til mad op fra bunden.

 

Vi fulgte væggen og lige som den drejede, mødte vi et modfinnende makkerpar. Det var en lidt sjov oplevelse, altså ikke at møde andre dykkere under vand, da en del andre dykker havde fundet vejen til Lillebælt i dag, men den korte hilsen mellem os. Først øjenkontakten, så et ok tegn til hilsen. Oplevelsen minder mig om mine løbeture, når man møder en anden løber i skoven og med et kort nik tilkendegivet sin hilsen.

 

Lidt efter vendte vi om og steg op på en lavere dybde, lige op over kanten af væggen. Jeg nød at være tilbage i det våde element og Lillebælts mangfoldige liv. Det er altid et dyk værd og muligvis koraller og varmt vand kan tiltrække mange dykkere, men jeg er og bliver koldtvandsdykker. Danmark er smuk - særligt under havoverfladen. Jeg føler mig priviligeret over mulighed for at tilbringe en del af min fritid dernede...

 

Tilbage på land blev udstyret pakket sammen og retur mod Århus i samme astadige tempo. Tilbage i klubben blev der skyllet udstyr, fyldt flasker og snakket om dagens dykning. Vi kunne måske have været mere effektive, men da vi var retur kl. ca. 16.30 var det helt igennem en fin tid for den mængde dykkere. Vi kunne have sparet lidt på ikke at have båden med, men med mængden af udstyr havde det været svært at undvære traileren og båden...hmmm...better safe then sorry.

 

Glæder mig til den 22. april, der går turen endnu en gang til Lillebælt, så se at få meld dig til.

Tags:

Kategorier: Aktivitet | Beretning | Nyhed

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg