Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Man kom næste til at tænke på De Nattergale

af Peter Riis Mågård 3. april 2012 07:15

Der blæste en vældig vind idaw ude fra vest. Uhadada uhadadadada.
Men selv ikke elementernes rasen, kunne sætte en stopper for en god aften på molen.

Da klokken havde slået 5 glas, mødtes en lille forventningsfuld flok i klubben lokaler. Det var Mette, Michael, Sanne (Yo-yo) og Jabba (undertegnede). En femte meldte fra i sidste øjeblik, men det gik da også. Efter en hurtig pow-waw, hvor Michael fremførte, at han faktisk ikke havde været på Ydermolen før, og hvor vi kort overvejede vindretning, betemte vi os for at sætte Humberen i vandet, og sejle derud.

Som sagt så gjort. Efter ca. 40 min var vi klar til at drage af sted. Vi nåede lige at sige mojn til Formanden, der jo vatr vært ved det varslede ny ”dykker arrangement”. Resultat af dette vil han (Claus) berette om særskilt senere.

Af sted det gik, og inden længe lå vi for svej på molen. Eller… vi drev. Der var lidt udfordring i at få ankeret til at bide i den bløde bund, kombineret med en fornuftig vind. Det lykkedes og tøserne blev ”suited up” og smidt i. Efter deres kombinerede vægt havde forladt båden, drev vi igen. Så vi måtte gå ind til molen igen. Dette gav senere et lille intermezzo, hvor Mettes uforlignelige orienteringsevne førte dem præcist tilbage til sporet som ankeret havde lavet i bunden, men der var jo ingen båd for enden.

Mens tøserne var nede, blev vi passeret af et fint muligt dykkermål. Et klædeligt lille skib i lyseblåt med 7 takket hvid stjerne på. Det eneste problem, som vi så det, var at der sgu nok ikke er dybde til det i Bugten Laughing.

På trods af den næsten sommerlige temperatur, lignede begge piger små hunde i tynd snor, da de kom op. Det er sjovt med de to. Man kan næsten høre dem knævre inden de bryder overfladen. Om det var deres tænder der klaprede, eller bare deres kvindelige trang til "kvantitativ oral kommunikation" var lidt usikkert. Men kolde var de.
Nå, vi fik dem op, og kom selv i.

For mit vedkommende var hovedopgaven at finde ud af hvor lidt bly der skulle til, for at få mig og et 2x15l med kun 60 bar ned under overfladen. Det blev 5 kg og en stor lygte. Så for at kunne være sikker på at kunne holde sig under med det tykke undertøj på, og kunne holde ud at ligge 15 min på deco, tror jeg at 6-7 kg må være løsningen.

Vi gik ned, og mod syd langs stenene. Jeg brugte desuden dykket på at øve lidt med at nå ventiler mm. Tror der skal lidt stræk øvelser til for at det bliver optimalt, men det lykkedes ok. Fint dyk med ok sigt. Men man kunne godt se at vinden havde rodet lidt op de sidste par dage.

På vej tilbage, begyndte båden at tale til os, men det var en dialekt der ikke var nogen af os der rigtigt forstod. Det var dog kun når den gik for fuld skrue, så vi tog lidt gas af. En efterfølgende sprogtest viste at den sagde: ”To takts olie”.

Vi blev ved anløbsbroen mødt af Kenneth og to potentielle elever. Tror de efter mødet med vores kulderystende kvindelige islæt, er klar til tørdragter fra starten af Wink.

Båden kom op, udstyr skyllet, og en velfortjent øl i baren. Super aften, rigtig godt at være i vandet igen. HUSK at der igen på fredag er dyk i nærområdet. Det er 3 dyk inden for en uge, så vi er da stille og roligt på vej i gang igen.

Og weekendens store deltager antal i Lillebælt, gør at jeg vil vove det ene øje, og komme med følgende påstand: ”KVAK er igen en aktiv klub”!!

Et liv uden dykning - er et liv uden mening.

Vi ses under vandet
Peter

Tags:

Kategorier: Beretning

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg