Tag cloud

Tidligere indlæg

 

DIVEMASTER er i gang

af Jeppe Egendal 23. september 2018 20:31

 

 

Fredag tog Pernille og jeg ud til Lyseng for at træne til Divemaster. Der var vældigt liv i bassinerne, så mens vi fik grejet på, fik de sidste tårnspringere endnu et spring.

 

Vi fik trænet en masse af øvelserne, det er lidt mærkeligt at skulle gøre tydelige håndtegn til alt, men vi blev efterhånden ret gode til det. Vi fik trænet afbalancering, nedstigning, tømning af halvfyldt maske, tømning af fyldt maske, maske af og på, hovering i noget, der skulle ligne lotusstilling (det var for mit vedkommende mere hvalrosstilling), og endelig opstigning. 

Efter anstrengelserne fik vi en velfortjent øl i forhallen indtil Securitasvagten kom og smed os ud. Næste fredag er vi på den igen

Tags:

Kategorier:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg