Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Divers Night 2018

af Peter Riis Mågård 10. november 2018 10:02
I lørdags gennemførte KVAK årets deltagelse i eventet Divers Night. I år igen ved Den blå Rambla. Vi var 5 KVAK'ere og 5 elever.
Vi mødtes i klubben og fik stumperne gjort klar og kørte til Ramblaen. Gjorde klar og gik i suppen 2010. Da klokken nåede 2018 gik vi ned . Undertegnede, Søren Krogh og Allan Guldbæk Christiansen gik til styrbord og Michael Heilbuth og Pernille Klarskov Pedersen (DM aspirantpåprøveelev) gik til bagbord med eleverne. Forholdene var rigtigt fine. God sigt (8-9+) og en masse at se på. Mange panserulke og ål. Vandet var ok tempereret, ca. 10 grader, så koldt blev det heller ikke. Ikke ret meget vind eller bølger.
Bag efter tilbage til en god gang oksekødssuppe med boller og brød, samt en fyraftensøl. Eleverne var begejstrede, men de havde også haft optimale forhold til et uddannelses nat dyk. Også selv om det var dagens andet dyk, og dermed VÅDE KOLDE VÅDDRAGTER :-) De fik også en masse røverhistorier med fra os andre.
Kompressoren meldte filterfejl(skift), efter lidt forskellige tests, skiftede vi filteret og den kørte som den skulle. Dette var godt, da eleverne (som omtalt i et andet opslag) skulle til Lillebælt søndag.
Tak for et godt natdyk og hyggeligt samvær til alle deltagere.

Vi ses under overfladen
Peter

Tags:

Kategorier: Beretning | Foto

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg