Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Nyt fra bestyrelsen

af Jeppe Egendal 19. november 2018 19:06

 

Julen nærmer sig og du kan stadig nå at tilmelde dig Kvaks legendariske julefrokost den 1. december - tilmelding senest onsdag den 21. novemberBar- og aktivitetsudvalget har hentet gode forsyninger syd for grænsen og der bliver sørget for god mad og underholdning.  

 

Glæd dig også til månedens øl og filmaften mandag den 3. december, nytårsdyk lørdag den 5. januar og fastelavnsdyk lørdag den 2. marts. 

 

Alle nye – og gamle – medlemmer opfordres til at deltage i 5 *-kvakker. Formålet med forløbet er, at alle kender til sikkerhed ved dykning i Kvak og kan håndtere vores både og materiel. Forløbet vil begynde i det nye år og forløbe hen over vinteren. 

 

Turudvalget mødes inde længe og vil planlægge større ture i klubregi til næste år. Foreløbig er der ønsker om ture til Malta, Rødehavet og Norge.  

Dagsture slår medlemmerne selv op, så hvis du gerne vil ud at dykke, slår du bare en tur op på hjemmesiden. 

 

Husk, svømmehallen i Lyseng er vores hver fredag. Divemaster-eleverne er flittige brugere her i efteråret sammen med en del medlemmer, der hygger sig med deres familie og børn. Nøglen hænger i klubben. Husk, at der altid skal være én i svømmehallen med sikkerhedskursus, så vi kan redde ved en evt. ulykke. 

Tags:

Kategorier:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg