Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Nyt fra bestyrelsen

af Jeppe Egendal 17. april 2019 09:32
Kvaks 50-års jubilæum den 4. maj nærmer sig med stormskridt. Det bliver en forrygende dag med fælles morgenmad, dykning, reception, spisning og fest.
Glæd dig til en god dag med gamle og nye Kvakker samt gæster udefra.
Programmet for 5-stjernet kvakker kører på fuld skrue.
• 8. april blev oxyboks og dykkermedicin gennemgået af Michael Bendtsen.
• 29. april viser Per Voss og Jens Gam, hvordan bådene fungerer og hvordan den store båd sættes i vandet med spillet
• 13. maj fortæller Michael Heilbuth og Per Voss om almindelig brug af VHF og GPS på bådene.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen disse mandage, aktiviteterne vil snart blive slået op på hjemmesiden
Turudvalget er i gang med planlægning af:
• Tur til Langeland i Bededagsferien den 17-19. maj. Turen bliver med tilmelding, så man kan være med alle dage eller kun nogle af dagen.
• Tur til Hirsholmene eller Faros den 21-22. juni
Meld dig til turene, de er slået op på Kvaks hjemmeside
Desuden tager en gruppe Kvakker på tur til Malta hen over pinsen med Nordic Diving.
Uddannelsesudvalget fortsætter med Divemastergruppen, der skal til skills-prøver i maj måned.
Desuden er speedbådscertifikat sat på skinner.
Husudvalget arbejder på at få Kvaks lokaler færdigindrettet, så de er klar til jubilæumsfesten. Glæd dig til at se Kvaks dykkerfund udstillet i nye skabe, opdateret musikanlæg og så naturligvis de nye sofaer, som har erstattet Thorleifs legendariske grønne sofaer.
Sidst, men ikke mindst: velkommen til Andreas Nygaard Mulvad, som er nyeste medlem af Kvak.

Tags:

Kategorier: Nyhed

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg