Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Søsporten skal renoveres

af Jeppe Egendal 12. september 2019 13:07

Aarhus Byråd bevilgede onsdag aften de sidste cirka 10 mio. kr. til renoveringen af Søsporten, som vi manglede for at nå i mål med projektet. Det betyder, at vi om nogle år står med en totalt gennemrenoveret bygning til en samlet pris af cirka 23 mio. kr. Bygningen vil samtidig blive klimasikret, energirenoveret og gjort mere handicapvenlig, bl.a. med elevator.

Selve projektet har været undervejs i cirka 7 år. Det har krævet en ihærdig indsats fra de tre klubber samt et tæt samarbejde med Aarhus Kommune. Udover, at Aarhus Kommune har ydet tilskud i form af puljer og fondsstøtte, har også Lokale- og anlægsfonden støttet projektet med både sparring, kvalificering og fondsmidler. Endelig har der været et godt samarbejde med de arkitektfirmaer, der har været inde over projektet samt vores naboerne ved Søsporten.

For dig som medlem betyder det, at vi i en periode skal genhuses i containere på havnen. Bestyrelsen vil gøre alt for at få indrettet lokalerne, så vi kan fortsætte vores aktiviteter med dykning, klubaftener og andre arrangementer. Når vi kender de faktiske forhold omkring udflytningen bedre, så håber bestyrelsen - at alle vores aktive medlemmer - vil give en hånd med til at få nedpakket, flyttet og indrette lokalerne, så de midlertidigt kan danne rammen om vores klubliv.

Beslutningen i Byrådet skal fejres, så bestyrelsen vil snarest mulig invitere til et arrangement med bobler og kransekage.

Hvis du vil se eller gense projektet hænger plancherne på trappen i Søsporten

Du kan nedenfor se en foreløbig plan for selve renoveringsprojektet.

Tags:

Kategorier:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg