Tag cloud

Tidligere indlæg

 

Nyt fra bestyrelsen i 2020

af Lars Ravnemose 19. januar 2020 17:58
Kære alle i KVAK

Her er lige en nogenlunde kort opsummering fra de seneste bestyrelsesmøder i december og januar.

- Status på den nye Søsporten: Der afholdes en workshop vedr. indretningsbehov med de andre klubber i starten af 2020. De 5 områder der skal arbejdes med er: (1) Festudstyr og køkken (2) Inventar, cafeområde, mødelokaler, omklædningsrum og opbevaring (3) Træningsrum (4) IT, internet, pc'er og oplysningsskærme (5) Værksteder.

- Bomkort til Marselisborg Lystbådehavn. Der skal købes et årskort med adgang til lystbådehavnen. Første bruger køber kortet. Se detaljer under indlæg om bomkort.

- Videre med 5* Kvakker. Der er fastlagt datoer for en ny omgang 5* Kvakker. Kom og bliv ekspert i KVAK og udstyr. Første lektion er den 27. januar 2020. Se alle datoer på kommende aktiviteter på hjemmesiden.

- Materialer: Den store båd (Humberen) er klar igen, og den lille båd (Bombarden) forventes klar i løbet af foråret. Der arbejdes på opdateringer af flaskebank, flaskeruller og trækvogne.

- Der er sat datoer for ture i forår og sommer til bl.a. Norge, Langeland, Kreidesee, Nordsøen, Als mf. De fleste ture er slået op på hjemmesiden.

- Forårsrengøring i vores lokaler bliver lørdag den 14. marts 2020. Kom frisk og hjælp med at få styr på stumperne inden nedpakning til vores midlertidige lokaler.

- Der er sat datoer til nye kurser med bl.a. OWD, AOWD og Rescue Diver + snart også speedbådscertifikat. Se aktivitetskalenderen.

Håber at alle i KVAK får en god vinter, og er klar til et spændende dykkerår i 2020.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i KVAK 

Tags:

Kategorier: Beretning | Nyhed

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg