Tag cloud

Tidligere indlæg

 

We (almost) are back - Søsporten

af Mette Wraa Nielsen 1. juni 2022 14:07
Datoen hvor vi igen overtager nøglerne til Søsporten nærmer sig. 

I går holdt vi møde med Sport og Fritid samt projektleder og arkitekt. Datoen for vores indflytning bliver den 15. juli 2022. Nærmere information vil tilgå når vi ved mere.

Den 13. juni 2022 tager vi en tur ind i Søsporten og går igennem huset. Vi skal opleve rummene og tale om hvad der skal ske frem til og efter den 15. juli.

Derudover bliver der mulighed for at melde sig til de forskellige indretningshold, som skal være med til at sikre at vi kommer godt på plads i de forskellige rum og med de forskellige funktioner, som rummene skal indeholde.

Vi er ligeledes blevet bedt om at gøre os overvejelser om hvordan vi skal fejre at vi er retur.
Vi forventer, at der bliver to arrangementer i forbindelse med indflytningen.

Det, hvor det officielle Århus, indvier huset. Det er bl.a. politikere, kunstudvalg, LOA og andre fonde samt andre involverede i projektet og selvfølgelig, ikke mindst brugeren. Vi håber, at det kan afholdes den 26. august i dagtimerne.

Det andet arrangement bliver vores eget. Brugergruppens tanke er at vi - den 27. august - starter ud med at prøve hinandens aktiviteter og slutter af med fest om aftenen. Hvad der i øvrigt skal ske på dagen, håber vi at nogen af jer bl.a. vil være med til at arrangere. 

Det har været en lang proces og det bliver dejligt når vi kan sætte punktum og igen er tilbage i Søsporten.

/Mette

 

Tags:

Kategorier:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Modified for Kvak by Michlenborg